LEDELSESSTYRET SUPERVISION
Undervisning i Ledelsesstyret Supervision
Er du psykolog eller leder i PPR og er I interesserede i at arbejde med supervisionsformen Ledelsesstyret Supervision? Så tilbyder jeg undervisning, så I kan komme i gang.
Hvad får I ud af det?
En proaktiv og forebyggende indsats med fokus på børn og unges trivsel og udvikling.
En supervisionsmetode, som er udviklet til psykologer i PPR's proaktive og forebyggende samarbejde med teams i dagtilbud og skoler for at bringe børn og unge i trivsel. Og dermed til at nedbringe antallet af børn og unge, som henvises til psykiatriske udredninger og som visiteres til specialtilbud.
En mulighed for at give alle teams i dagtilbud og skoler den regelmæssige supervision (hver 6. uge), som der er brug for i almen og som i mange år ikke har været prioriteret. Teams i dagtilbud og skoler står for et stort og stærkt undervurderet arbejde med at sikre børn og unges trivsel og udvikling og de bør derfor få regelmæssig supervision ved deres PPR-psykolog.
En mulighed for at bruge en arbejdsmetode, som er udviklet til at arbejde med barnets adfærd som udtryk for udfordringer i fællesskabets dynamikker og psykologi frem for i det enkelte barns deficits. Læs mere om dette på hjemmesiden her og i min artikel: "Den oversete situation - relations- og mikroanalyser som interventionsform".
I vil også blive undervist i hvad det er vi undlader at tale om på børne- og ungeområdet og hvorfor det har enorm indflydelse på børn og unges trivsel, når vi arbejder med det.
Arbejdsmetoden giver også et mere roligt arbejdsliv som psykolog i PPR.
Undervisningsforløb
For en psykologgruppe i PPR
4 undervisningsgange á 3,5 time
Efterfølgende supervision en gang om måneden á 2 timer resten af året og efter behov.
Undervisningen kan foregå hos jer i jeres PPR.
For en psykolog i PPR, som selv vil i gang
4 undervisningsgange á 3,5 time
Efterfølgende supervision en gang om måneden á 1 time resten af året og efter behov.
Undervisningen kan foregå hos dig i din PPR eller på teams afhængigt af afstand.
Kontakt mig på:
klara.scheuer@yahoo.dk eller 22782897

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes